Mira og Mikkel - Jordens sang - Himmelheltene

mira-og-mikkel-jordens-sang-boeger

Mira & Mikkel - Jordens sang

Bog til unge, 2022
Alder: 8-11 år
Sideantal, 244
ca 40 illustrationer i bogen
Pris kr. 299,-

Mikkel og Mira – jordens sang er en fantasyroman. Romanen er den første af pt to planlagte udgivelser.

Handling Mira og Mikkel – Jordens sang

Mira skal på sommerferie hos sine bedsteforældre og her møder hun naboens barnebarn, Mikkel. Gennem en magisk portal havner de i "Det glemte land", hvor de møder Moder Jord, der har brug for deres hjælp til at hæve en forbandelse. For at redde både hende og naturen omkring dem, skal de skaffe et hår fra Den hvide ulvs hals, og samtidig plante helhedens frø i dens indre. Rejsen til ulvebjerget bliver lang og fuld af oplevelser, men heldigvis får de to rejsende hjælp fra magiske væsner, der udvikler dem og hjælper dem med at overvinde deres frygt.

Mira og Mikkel er en bog om venskab, mod, hjælpsomhed, og om at blive dragerytter, grøn shaman og en del af jordens vogterskab.

Bogen er en del af Himmelhelte-universet, der søger at styrke børns og forældres personlige lederskab. Teksten er illustreret med sort/hvide tegninger.

Til den voksne:

Det er en fantasifuld og interessant fortælling om personlig udvikling og om, at vi alle er en del af en spirituel helhed. Bogen kan med fordel formidles af en voksen oplæser, da handlingen er kompleks, billedrigt og med et symbolpræget sprog, der kræver en opmærksom og eftertænksom lytter, hvorfor en efterfølgende dialog vil være givende.


  • “Det er en fejende flot fortælling med store dybder, megen humor, ungdommelig gnist og smuk skildring af forunderlige væsener og tilstande i den eventyrlige virkelighed.”
    Søren Hauge, 60 år.
  • "Spændende, Sjov og fantasifuld. Jeg er glad for at det er en dreng og en pige der arbejder sammen. Synes også at det er meget fedt at de begge får en drage for ellers bliver den anden jo misundelig. Det Er en virkelig god børnebog."
    Alia på 10 År
  • Personligt tænker jeg over hvilket vidunderligt spirituel menneske du er, for at kunne skrive så smukt og sandt. Ville ønske bøgerne ville blive læst i folkeskolen, så børn tidlig lære at forstå de er gode nok som de er. Hvilket bogen så fint direkte og indirekte fortæller. Set fra min datters synspunkt, og i forhold til sidste bog, Sia og Den magiske sten, er denne her måske teknisk svære at forstå, så som navne og begreber de endnu ikke forstår, dog har hun ofte leet af sproget, som Mikkel bruger, det kan hun relatere til også hans noget skeptiske syn på livet i forhold til Mira. Vi tager faktisk begge 2 Miras glade og positive livssyn til os i hverdagen, som vi fortæller hinanden "Der skal måske lidt mere Mira energi til."
    Christina Piechnik
  • “Det er en superskøn bog, som behandler rigtig mange gode temaer i et skønt humør og et dejligt sprog.”
    Emilie Schmidt Præstholm, 10 år.
  • “Jeg kan rigtig godt leve mig ind i Mikkels drengeverden.”
    William Sul, 9 år.
  • “Jeg synes, det er en meget medrivende bog til børn, der indeholder nogle vigtige budskaber om at bygge broer, overvinde og acceptere frygten, være sig selv og lytte til sit indre kompas.”
    Sandra Sul, Mor til William Sul.
  • Bogen er spændende og man får tydelige billeder i hovedet af de omgivelser Mira og Mikkel er i. Det er en historie som har flere lag og det giver anledning til flere snakke. Det er en god kvalitet ved bogen og vi har haft en del snakke om venskab, følelser og frygt og om hvodan man kan håndtere sin frygt, og at frygten nogen gange ikke behøver at være farlig, og at man godt kan overvinde sin frygt.
    Anita (mor) og Mikkel 9 år
  • Eva Ehler har igen skrevet en perle af en bog, som på mange niveauer tryllebinder og omfavner læseren i en magisk verden, som samtidig har så mange paralleller til den virkelige verden. Selvom emnet på sin vis er ”dystert”, bliver det beskrevet på en smuk og nænsom måde og man føler sig velkommen i personernes indre verden og deres udvikling er spændende at følge. Den niårige og jeg glædede os til hver aften at følge Mira og Mikkel i deres indre og ydre rejse og kan stadig refererer til dele i bogen, hvis vi snakker om andre hverdags ting i vores hverdag – både mht føleleser og klimaproblematikker. Den snart 9 årige her i huset er klar til at være grøn shaman og tage vare på vores jord.
    Karina (mor) og Thomas 12 år
  • “Jeg er helt vild med din historie og din fantasi! Jeg synes, det er et virkelig spændende eventyr! Jeg var opslugt af bogen fra start til slut. Du har en spændende måde at bruge sproget på. Dine billeder gør det levende, og man ser meget tydeligt for sig, hvad du mener.”
    Signe Thomsen, 33 år.
  • Bogen er ikke bare god, den er vildt spændende. Laura (vores datter på 9 år) mener at den er for spændende, det er rigtig svært at ligge den fra sig når man er begyndt. Historien er rigtig god og hænger godt sammen og samtidig dejlig omskiftelig, så den hverken bliver forudsigelig eller kedelig. Du har helt sikkert fået en kæmpe fan i Laura, hun vil have fat i alle dine bøger, helst i signeret tilstand. Vi har kigget rigtig mange gange på forsiden, faktisk hver gang vi har mødt en ny verden, person eller et væsen. Vi har fundet ud af at der er rigtig mange detaljer der er med på forsidebilledet, og det har været rigtigt godt at kunne gå tilbage til billedet flere gange. Rigtig god detalje. Vi synes det er en dejlig følelsesmæssig rejse Mira og Mikkel er ude på, de komplimenterer hinanden rigtigt godt. Mikkels tvivl og virkeligheds syn samt Miras gå-på mod og fantasi er beskrevet på en super god måde, uden at det virker for pædagogisk. Det bliver bare en naturlig del at helheden i historien.
    Anja (43 år) og Laura (9 år)
en_GB