Udtalelser - Himmelheltene

Udtalelser

Ditte

Blogger & Momstertester


Ideen om at give børn redskaber til at blive et med sig selv, er helt fantastisk, og jeg synes, at vi skylder alle vores børn, at give dem disse redskaber. Funktionalitet: 5 ud af 5 Min datter kunne ikke få nok af bogen. Hun bruger udtrykkene fra bogen. F.eks. når hun har været vred, siger hun “jeg blev en drage mor. Og en drage kan være svær at tæmme”. Isabella har virkelig taget godt imod budskaberne. Lige i øjeblikket har hun det hårdt i skolen og jeg er helt sikker på, at bogen har givet os nogle redskaber til, at Isabella kan komme ud med sine følelser på en rigtig måde og ikke føler sig forkert, selvom at hun har det svært. Kvalitet: 5 ud af 5 Kvaliteten er god. Gode og sjove tegninger som hjælper barnet med at forstå følelserne, der beskrives. Tegningerne fik min datter til at smile. Specielt den flyvende hund med vinger synes hun var rigtig sjov. De andre tegninger i bogen illustrerer følelserne som beskrives i bogen rigtig fint. Såsom en tegning af Sia, hvor hun står og indstiller sin “radio” fra maven. Pris: 5 ud af 5 Prisen er helt i orden og ligger i samme prisklasse som andre børnebøger. I betragtning af hvad Sia og den magiske sten giver barnet og forældrene af redskaber, synes jeg at det er en ganske fin pris. Læs andre anmeldelser her. 

JOHANNE

SKOLELÆRER & MOMSTERBLOGGER


Med min baggrund som dansklærer, fandt jeg bogen interessant i flere sammenhænge. F.eks. kunne den bruges som en multimodaltekst i en skolesammenhæng. Jeg havde dog for øje, at det var mine egne børn, som skulle have nytte af den. Efter, at vi har læst den, snakket om de temaer, der optræder i den, og efterfølgende brugt malebogen, har jeg skrevet en anmeldelse af bogen ud fra følgende punkter: Funktionalitet: 4 ud af 5 Idéen bag bogen og tanken om, at gøre børn helten i deres eget liv er god. Min søn på 8 år slugte alle ord, der blev læst for ham, han stillede reflekterende spørgsmål til bogens problematikker, og måden disse blev løst på. Bogen kommer med et godt budskab. Den sætter de følelser, som de fleste børn går med i perspektiv, og den kommer med forslag til løsninger og tacklinger af hverdagsfølelser og/eller problematikker i et børneperspektiv. Kvalitet: 4 ud af 5 Bogen er lavet i en god kvalitet. Den kan holde til at blive læst mange gange. Jeg kunne dog ønske, at der var farver på alle billeder i bogen. Bogens indholdsmæssige kvalitet, er som beskrevet ovenfor rigtig god. Pris: 3 ud af 5 Jeg synes umiddelbart, at prisen er en smule høj. Jeg ville ikke selv købe den til den pris. Den er dog alle pengene værd, når man har læst den og fundet ud af, hvad den indeholder. Du kan læse andre anmeldelser her. 

REBECCA, DATTER 7 ÅR

BLOGGER OG MOMSTER TESTER


Allerede første aften var min datter og jeg fuldstændig opslugte af bogen og elskede den begge to. Den følgende dag var hun i fuld gang med den tilhørende malebog. Funktionalitet: 5 ud af 5 Det er en helt fantastisk idé at give sine børn redskaber til at blive helten i eget liv. Specielt hvis man har et barn, som måske ikke passer helt ind i de normale “rammer”, som mit barn ikke gør. Jeg oplevede, at min datter let kunne relatere til Sia's tanker og følelser i historien og kunne grine af billedsproget. Kvalitet: 5 ud af 5 Bogen er super lækker at læse i, papirmaterialet er tykt, billederne er flotte og gode, og helt fantastisk at billederne fra bogen kan farvelægges i malebogen. Pris: 5 ud af 5 Bogen er helt sikkert prisen værd, fortællingen rammer lige ind i hjertet – og man ligger tydeligt mærke til, at der er lagt tid og kærlighed i billederne. Vi giver den vores bedste anbefalinger med på vejen! Læs andre momsterbloggeres vurdering her.

EVA ANDREA

Forfatter og spirituel lærer


En fuldkommen magisk børnebog, der taler lige ind i hjertet. Drømmer du om, at dit barn opdager sin skaberkraft og livsenergi, har du nu en vidunderlig hjælper ved hånden. Ny viden og ældgammel visdom forenes i bogen til et fortryllende og letforståeligt vejkort - ind i vores dybe forbundethed med os selv og alting. Sikken en funklende gave til verdens børn og forældre.

BEKKA LOUISE

BLOGGER OG MOMSTER TESTER


"Bogen gjorde et stort indtryk på min mindste datter, så meget, at hun flere gange græd, da hun kunne genkende de følelser, som bliver omtalt og de billedelige forklaringer i forhold til følelser. Hun har det selv lidt svært og har en knude i maven. Den arbejder vi nu med igennem de værktøjer bogen giver os. Samtidig så jeg Susanne's online foredrag og fik 15 minutters gratis coaching fra hende. Jeg er klar og åben på at ændre min måde at tænke om mig selv og mine omgivelser, og ændre min tankegang til positive ting om mig selv, og ændre min datters syn og tanke omkring sig selv."

SØREN HAUGE

Spirituel underviser, coach og forfatter


Eva Ehler og Susanne Frandsen har begået noget meget fornemt med bogen “Sia og den magiske sten”. Det er virkelig både håndværk og kunst - en børnebog på en helt ny måde - med levende tegninger, gode ord og den dybe sans for virkelighedens mange lag. Dejligt forfriskende og originalt. Det er en børnebog OG malebog, som Rosa allerede har kastet sig over her i hjemmet! ♥️

ALEXANDRA K. LYTJE

Et strejf af Uperfekt - blogger


"Sia og den magiske sten, handler om Sia, der mister hendes elskede hun Rex, og igennem bogen får Sia redskaber til at håndtere livets svære følelser. Sia lærer bogen igennem om, hvad følelser i virkeligheden er. Bogen åbnede op for snakken om følelser med Shawn. Jeg er helt sikker på, han meget let kunne relatere til det her med at miste noget, der betyder så meget for en, fordi han jo har haft det helt tæt på selv. Det gode ved bogen er, at den giver eksempler på, hvordan man kan forklare sine følelser ved hjælp af forskellige dyr. Billedeligt talt ved hjælp af at skifte kanal på en radio, på den måde får både barn og voksen et fælles sprog. Et sprog man fremadrettet kan bruge, når man snakker om følelser." Læs hele bloggen her.

Henny Mikkelsen

Astrolog og Psykoterapeut


Det er første gang i mit lange liv at jeg læser, – eller hører om, en børnebog der indeholder så meget dyb visdom, som det jeg lige har læst. Det er en vanskelig sag at få Universets evige lovmæssigheder, formuleret så børn kan forstå det og voksne kan lære af det. Bogen er simpelthen GULD…dertil smukt formuleret. ❤

Hanne Ellemann Rytter

Præst


Sia og den magiske sten har gjort mig klogere, og jeg er meget begejstret! Den hvide takkesten er magisk i fortællingerne! Fortællingerne om Sia er fortalt i et billedligt sprog. Jeg kan leve mig ind i alle beskrivelserne. De følelsesmæssige reaktionsmønstre som beskrives er alment menneskelige, for de vækker genklang i mit liv og i mine følelser. Hvis vi reagerer uhensigtsmæssigt og på den baggrund kommer ud i konflikter, kan vi ved at læse bogen få hjælp til at reagere på en mere hensigtsmæssig måde til glæde for os selv og andre. Det beskrives så flot, hvordan det kan gøres. Bogen fortæller om det at være menneske - og som præst kan jeg sige, at vi er alle børn - og denne bog er virkelig for børn i alle aldre. Man kommer helt automatisk til at leve et mere positivt liv ved at forstå det, der bliver lagt op til. Yderligere er der nogle fantastiske billeder i bogen, som er så farvestrålende - sigende - inspirerende og giver fortællingerne en ekstra dimension. Det er en flot bog, som kun kan være med til at gøre kommunikation mere forståelig og kærlig i dit liv sammen med andre.️