Ligesom Sia i “Sia og den magiske sten” står mange børn foran øjeblikke, hvor deres indre verden føles som et eventyr – fuld af nysgerrighed, men også fyldt med sorg, tvivl og frygt. Når vi følger Sia, opdager vi, at hendes største udfordring ikke altid er det, hun møder udenfor sig selv, men det, hun hører inden i.
Børns indre dialog formes af de oplevelser, de har haft – og af de stemmer, de hører omkring sig. Når et barn oplever noget svært, kan der opstå en indre fortælling i retningen af: “Jeg kan ikke klare det”, eller “Jeg er ikke god nok.” Disse tanker kan holde barnet tilbage, ligesom en usynlig snor, der trækker dem væk fra deres mod.
Men her kommer vi som voksne ind. Ikke for at fjerne frygten – for frygt er en del af livet – men for at hjælpe børnene med at opdage, at frygt bare er én stemme blandt mange.
Når vi selv tør møde vores egne indre tanker med venlighed, lærer vores børn, at de også kan tale kærligt til sig selv.
Hvordan vi kan støtte børnene:
(I får masser af forslag til nye styrkende sætninger i den nyeste bog i Himmelheltuniverset: ’Sia og Den glemte elefant’ og hele tematikken med den indre dialog).
Som forældre kan vi samtidig kigge indad: Hvordan taler jeg til mig selv, når jeg laver fejl? Ville jeg ønske, at mit barn talte sådan til sig selv? Vores indre dialog bliver ofte børnenes indre dialog – og derfor er det en gave til både os selv og vores børn, når vi øver os i at møde os selv med venlighed.
I efterfølgeren til “Sia og Den magiske sten” – ’Sia og Den glemte elefant’ får vi lov at følge Den glemte elefant Elera på en rejse ind i sit eget sind med Sia og katten Modig som guide, hvor Elera opdager, at hun ikke behøver tro på alt, hvad hendes tanker siger. En rejse, som kan inspirere både børn og voksne til at finde modet midt i frygten og opdage styrken i at tale venligt til sig selv.
