I mange familier er der nogle følelser, der bliver censurerede. Det kunne eks. være vrede, som ikke altid er så stueren og passende at give udtryk for, når den rejser sig – som dragen illustrerer det i Sia’s tilfælde. Den kan jo pruste alt omkring sig omkuld og spy ild.
Der kan også være forskel på, om både drenge og piger må vise sin vrede eller ked af det hed.
Der kan være sociale normer og kulturelle normer etc., som lægger låg på følelser.
Som en af mine kursister, som kommer fra Albanien og har boet i Danmark i 7 år, sagde i går: ’noget af det, jeg undrede mig helt vildt over her i Danmark, det var, at I trøster og distraherer jeres børn med mad. I Albanien giver man bare udtryk for sine følelser, også hvis det larmer helt vildt!’
Dét lyder sundt i mine ører.
For hvad er følelser egentligt?
Sia lærer det af den magiske sten, som fortæller om, at følelser egentligt bare er energi i bevægelse, deraf ’e-motions’, som står for ’energy in motion’. Det er energi, der kan måles på forskellige frekvenser. Hvis du googler ’The Hawkins scale of emotions’ kan du se voksenudgaven. I bogen finder du den i børneudgaven på side 55.
Allerlavest finder vi skam, der vibrerer med 20 MHz. Det føles enormt tungt, og når man ’bor’ her, så træffer man beslutninger ud af frygt. I vores bog ’Sia og Den magiske sten’ symboliserer muldvarmen skam, fordi det er svært for børn at relaterer sig til et tal og en svingning. Det er nemmere at sige til mor og far, at man føler sig som en muldvarp. I historien bliver muldvarpens følelse penslet mere ud, så det giver mening for barnet – og den voksne.
Skyld kommer lige i halen på skam og vibrerer på 50 MHz. Det føles stadig tungt og frygten styrer i tanker og handlinger.
Ked af det svinger med 75 MHz og er i historien med Sia afbilledet med en skildpadde. En laaaangsom følelse.
Der kommer mere fut i energien ved vrede med 150 MHz. Når først vrede kommer til udtryk, er det faktisk et healingstegn, men ofte er omgivelserne mere bekvemme med en depressiv vibe, som er mere stille. På følelsesskalaen i bogen er det dragen, der repræsenterer vrede, og der er en hel historie i historien dedikeret til denne følelse, så barnet kan identificere sig med den. Vrede er også en drivkraft, som brugt rigtigt kan bringe os vidt.
Mod finder du på 200 MHz – på vores skala er det en kat, som modigt bevæger sig rundt i verden med hele 9 liv – nok til at prøve lidt af hvert af.
Delfinen repræsenterer villighed med 310 MHz med sin legesyge og nysgerrige tilgang til livet.
Kan du mærke, hvordan det bliver lettere og lettere? Hvordan vibrationen flytter sig langsomt men sikkert fra frygt til tillid?
Fysisk sker der det, at vi bevæger os ud af vores reptilhjerne og igen får mere og mere kontrol med situationen og kan træffe bevidste valg. Vi kan ændre på vores gamle mønstre, der som koordinater er tastet ind i vores autopilot, og som ’sikrer’, at ’plejer’ er kongen i vores rige – også selvom det er en repetition af en smertecyklus. For sådan er hjerner. En autopilot, der gør det samme igen og igen, også selv om det ikke er rart. Vi er nødt til at træne den som en hundehvalp, så den kan lære nye tricks. Det er netop dén øvelse, som Sia træner sammen med Den magiske sten.
Kærlighed er repræsenteret med et par turtelduer, der svinger i takt på 500 MHz. 10 gange hurtigere vibration end skam med de 50 MHz. Og det føles også mindst 10 x bedre.
Sias afdøde hund Rex repræsenterer glæde og lykke med 540 MHz, fordi han bragte masser af glæde og lykke til Sia’s liv. Men nu er han død, og det gør Sia ked af det, så hun nu må lære, hvordan hun bliver glad igen.
Den fredfyldte og støjfri sommerfugl symboliserer fred, en tilstand af dyb indre ro og total accept af livet og dét nu, man er i. Det kræver træning i det personlige lederskab at indfinde sig på denne frekvens med 600 MHz, men det er hele træningen værd. Og prøv at forestille dig en verden, hvor alle lå her. Jeg tror, det ville være himlen på jorden. Hér er vi konger og dronninger, der regerer i vores eget indre rige, i stedet for undersåtterne, der reagerer og er konge og dronning wanna be’s.
Sidst men ikke mindst, har vi taknemmelighed med 700-1000 MHz symboliseret med ørnen i vores bog, der med sit enorme vingefang svæver roligt langt oppe og kan se det hele lidt fra oven. Her giver det hele mening, man leder efter det positive i tilværelsen, og finder det og man læner sig ind i tillid til, at vingerne altid kan bære.
Ideelt er det, om ALLE FREKVENSER er velkomne og åbne. Hvis ikke de er det, så kommer vi første gang, vi oplever en afvisning i vores følelsesmæssige udtryk til at kaste et anker på celleplanet, som dels giver et traume og dels minder os om, at næste gang vi mærker den følelse, så skal vi lade den komme til udtryk på en anden måde. Lige dér fødes vores skyggesider, vores indre sårede barn, vores overlevelsesstrategier og coping mekanismer, som bliver til selvsabotagemønstre på den lange bane. Vi binder knude på os selv og mister adgangen til vores naturlige og lette flow. Vi gør, hvad vi kan for at undertrykke vores følelser med for megen mad, overarbejde, for megen motion, for megen TV etc. Og vi trøster vores børn, når de bliver kede af det eller distraherer dem, når de bliver for højlydte. For vi kan ikke rumme vores børn, hvis ikke vi kan rumme alle dele af os selv.
Og børn bliver spejle på mors og fars ’knudrede indre haveslange’. De er skabt i vores billede. De viser det ved enten at blive retvist samarbejdende (lige som) eller spejlvendt samarbejdende (det modsatte af). Lad os sige, at mor har tilpasset sig og er blevet følelsesmæssig overansvarlig, fordi dét var hun nødt til i hendes familie for at passe ind og ikke blive afvist som den, hun var – så vil barnet enten blive tilsvarende følelsesmæssigt overansvarlig ELLER det modsatte – nemlig følelsesmæssigt underansvarlig. Begge dele er ubalancerede og bliver en hæmsko for at stå stærk i sig selv og i sit eget flow.
Livet søger hele tiden balancen i nulpunktet. Eks. indtager overansvar en ’+1’ position og underansvar en ’-1’ position. Hvis man, som person, står i en ’+1’, så vil man tiltrække en ’-1’ person ind i sit liv, fordi universet er selvkorrigerende og selvjusterende. Så giver det nemlig 0. Det samme kunne siges, hvis man har svært ved at sætte sunde grænser for sig selv og andre, så vil man tiltrække mennesker, som er grænseoverskridende. Som en magnet.
For lidt og for meget fordærver alt, som man siger.
Det er i 0-punktet, at vi finder vores flowtilstand og det finder vi først, når vi mestrer det personlige lederskab, hvor vi har fået bundet op på de indre følelsesmæssige knuder, justeret vores overbevisninger og tillader os at lade os guide af vores indre GPS – som vores følelser er. Vi skal følge letheden. Være som vand ved at følge vejen med mindst indre modstand (akkumulerede over livet) og mest glæde.
Vil du lære dit barn det gennem en eventyrlig historie, så er ’Sia & Den magiske sten’ for dig og helt sikkert også DIT indre sårede barn.
Vi (selv)leder efter Himlen på jorden, vil du være med?
Der er plads til mange flere himmelhelte her på www.himmelheltene.dk, hvor du, som du nok har opdaget ;-) også kan købe bogen og den tilhørende malebog.
