I historien om Sia (Sia & den magiske sten) mister en pige sin elskede hund, Rex.
Hun er tung i kroppen, ked af det og fyldt med en vrede, der bobler over. Hendes far reagerer, som mange forældre gør i kærlighed: Han vil gerne gøre hende glad igen. Han vil gerne “løse” sorgen.
Men Sia har ikke brug for en løsning. Hun har brug for at blive mødt.
Og her rammer fortællingen noget, som rigtig mange forældre ubevidst kæmper med:
Når børn er i stærke følelser, prøver vi voksne ofte at redde dem ud af det hurtigst muligt.
Vi trøster, afleder, fikser, foreslår… alt i bedste mening.
Men for barnet kan det føles som:
“Du forstår mig ikke.”
“Jeg må ikke være ked af det.”
“Mine følelser er for meget.”
I bogen suges Sia ned i en anden verden, hvor hendes følelser bliver til en ildspyende drage. En drage, der virker skræmmende, men som viser sig at være til at tæmme, når hun går tættere på den – roligt, nysgerrigt og modigt.
Det er et smukt billede på børns (og voksnes) følelsesliv:
Stærke følelser virker store og farlige – men de bliver venlige og forståelige, når man anerkender dem.
Forældre spørger ofte:
“Hvordan hjælper jeg mit barn, når det er så vredt?”
“Hvad gør jeg, når mit barn græder utrøsteligt?”
“Hvordan reagerer jeg rigtigt på sorg og frustration?”
Svaret er sjældent “gør noget”.
Svaret er næsten altid:
Vær.
Da faren foreslår en ny hund, hører Sia det som om, han vil erstatte Rex. Han vil springe over sorgen, selvom sorgen netop er kærlighedens pris.
Hvis faren i stedet havde sat sig ned, lagt en arm om sin datter og sagt:
“Jeg kan godt se, hvor meget du savner ham. Lad os være kede af det sammen.”
… så havde han givet hende det vigtigste, et barn kan få:
At blive mødt dér, hvor følelsen er.
Det er dér, børn finder styrken til at gå igennem svære følelser – ikke uden om dem.
Når vi som voksne:
giver plads til følelsen
holder rummet roligt
ikke bliver bange for barnets reaktion
ikke skynder os at aflede
og ikke prøver at fixe…
… så viser vi barnet, at:
følelser må gerne mærkes
følelser går over igen
de er ikke farlige
barnet er trygt, selv når det er ked af det
Det er sådan børn lærer indre ro, forståelse, og selvkærlighed. De læner sig ind i vores nervesystem - og er vi rolige, bliver de rolige. Kan vi som voksne ikke bevare roen, så er der noget, vi skal have kigget på. Sandsynligvis blev vi ikke selv rummet som barn.
Mod slutningen af historien siger Den magiske sten til Sia:
“Det er rigtigt vigtigt at mærke sine følelser…
En følelse kommer altid med en historie.”
Det er en af de dybeste sandheder, vi kan give vores børn.
I stedet for at afvise en følelse, kan vi spørge:
“Hvad prøver vreden at fortælle dig?”
“Hvornår begynder sorgen at fylde?”
“Hvad har du brug for lige nu?”
Børn behøver ikke løsninger.
De behøver spejling.
De behøver at blive holdt – især, når det gør ondt.
Når dit barn oplever en stor følelse, så tænk på dragen i historien:
Drager skal ikke bekæmpes.
Drager skal forstås.
Drager kan tæmmes med kontakt og kærlighed.
Det gælder også følelser.
Når vi tør stå i det sammen med vores barn, viser vi dem, at verden er et sted, hvor følelser – selv de store – kan rummes.
Og det er det smukkeste, tryggeste og mest modige, vi kan give dem.
